Julekalender… nu!

16 Jul

Det var søndag i går og jeg havde netop lagt mig ned i sofaen, igen, helt doven og tung, og tænkt, at det måske var nu, jeg kunne begynde at slække lidt på at blogge hver eneste freaking hverdag. Tæppet på (det er jo jul i juli + søndag), Nook’en aktiveret og videre i Se på mig af Hammann.

Men fem linier senere, på side 175 ud af 292 digitale sider, støder jeg på følgende linier:

“I december tænkte han på at skrive en børnebog, som kunne udkomme her i år, en julebog i 24 kapitler, så børnene fik et nyt afsnit hver aften. (…) Men han har ikke fået skrevet en linje, og det er allerede maj måned og fuldstændig umuligt at nå en udgivelse inden jul “

Tæppet derfor af igen, frem med computeren, og nu denne svada, for her er det som sagt juli, og jeg har travlt:

Jeg leder lige nu efter et par forfattere, der har 24 kapitler af en hæsblæsende og ufatteligt godt og intelligent skrevet krimi, og ditto saftig, hjertesmeltende kærlighedshistorie. (Ikke noget med erotiske jule(mands)noveller, selvom det er så hot for tiden).

De skal udgives digitalt og være klar, så de kan blive solgt fra 1. november.

Ja, det er sgu en job annonce det her.

… Nogle af Jer forfattere er da lidt mere produktive end Sune fra Se på mig, ik?

Skriv til mig, hvis du har en FULDSTÆNDIG FANTASTISK GOD IDE: berit@booksnob.dk

Und schnell, bitte! Tik Tok Tik Tok…

 

 

 

Endnu ingen kommentarer

Giv en kommentar