Berit’s bookshelf: read

Jeg er bagud i min reading challenge for 2014 på Goodreads. 3 bøger bagud faktisk, og det huer mig ikke.

Men det er pga. Stillidsen. Den var nemlig 800 sider og på engelsk (så faktisk hed den The Goldfinch og føltes endnu længere pga sproglige udfordringer). Og den var så god, at jeg læste den endu mere langsomt, end jeg normalt ville gøre.

Hold nu kæft hvor godt! 5 stjerner ud af fem, og Freedom af Franzen er røget durch ned på min 2. plads. Historien er fuldstændig fanstastisk og sproget er uendeligt fint og godt. Stoppe-op-og-læs-igen-godt.

Bagefter Stillidsen, som jeg anbefaler næsten alle at læse, læste jeg Storhed og fald. For jeg har læst Tom Rachmans debutroman, De ufuldkomne, og ville også gerne læse den svære to’er. God og solid og sød. Ikke så sprogligt smukt som Stillidsen, synes jeg, og egentlig er den lidt lang tid om at komme i gang, for nu at være helt ærlig, men som en anmelder skrev, så har den alle elementer til at blive årets bedste bestseller. Ja, og så har jeg mødt manden og fået autograf og været starstruck, og han sagde, at jeg havde en fin halskæde. Så jeg kan godt lide Storhed og fald.

Efter Storhed og fald kværnede jeg Paraplypigen af Monica Hylander Friis. Fin fin historie om en lille pige med en rød paraply. En pige der har oplevet noget frygteligt, og som har et frygteligt sprog. Det lyder næsten som en børnebog, men det er det bestemt ikke. Asta, paraplypigen, har nemlig mistet sin mor og er gået lidt i hak i tilværelsen som 9 årige. Det er rørende og bogen deler på den måde tema med både Stillidsen og Storhed og fald.

Alle tre romaner har en mistet mor og en russer centralt placeret i historien. Absolut tilfældigt. Jeg vidste i hvert fald ikke at det var hot at skrive om lige for tiden. Men derudover er de meget forskellige. Skal du vælge en enkelt bog, så tag Stillidsen. Også hvis det er for hele året. Er du til noget lidt kortere, og sprogligt gennemført og anderledes, så tag Paraplypigen. Og kunne du godt lide De ufuldkomne, så kværn du roligt Storhed og fald.

PS: Monica Hylander Friis er dén kollega, der sidste år kaldte mig Erik.