For fattig til trusser…

Altså ikke mig. Endnu.

Men inden det kommer dertil, kan det da godt være, jeg skal til at gøre et eller andet ved et eller andet.

Det slog mig forleden dag, da jeg læste i Caitlin Morans eminente bog Kunsten at være kvinde, og var nået til kapitlet om …ja, det kan jeg ikke huske. Enten: Jeg får pels! Eller Aner ikke hvad jeg skal kalde mine bryster! 

Her står der følgende:

Så eftersom vi i øjeblikket er for fattige til at købe nye voksenunderbukser, bliver jeg i stedet modtager af Morans Undertøjsarv: fire par af mors gamle, klassiske kæmpeunderbukser. Den slags en femårig ville tegne, når emnet var tøresnor.

Og så tænkte jeg, at inden det kommer så vidt for mine børn, vil jeg forsøge at søge noget andet arbejde, der giver lidt løn til trusser.

Det er et så rædselsfuldt citat, hvis jeg erstatter Morans med Lunds.

PS: Er du kvinde, så er sandssynligheden for, at du synes bogen er fantastisk, nok ret høj. Er du mand, så kan du nok lære en ting eller to. Et par mænd vil nok besvime, men det er ok. Det skal der måske til, for at flytte sig (og sine urokkelig holdninger til kønsbehåring og andet) lidt.