Sneglehus IIII

Sidder stadig i sommerhuset. Hr Lund er stadig på arbejde. Børnene er her stadig.

En regnbye i ny og næ sørger for, at dræbersneglene “flyder ovenpå” igen og igen.

I går jokkede Clara i en!

Og vi skreg alle 3. Og bandede og svovlede. Det er som om at jeg ikke kan stoppe med at smide om mig med virkelig grimme eder, når snakken falder på de små, klamme svin. Havde vi en bandekasse, kunne vi nu ligge udbetalingen til en større strandvejsvilla. Alene pga. de satans …

Den snegl der blev trådt på, måtte jo være død, når man tænker på ALT det lort, der sad under Claras fod. Skulle man tro.

Men nej. Den sundede sig et stykke tid, for så at gøre sig tre gange så lang og snige sig tættere på huset. Der lå den og svedte snegletran lige i solen. Og det har snegle åbnebart ikke godt af, for pludselig vendte den bugen i vejret. Jo! den gjorde.

Det burde så have været the end, ikke sandt? Men nej. For regnen kom den til undsætning, og derfor skød den lige så provokerende sine klamme følehorn ud igen og grinede mig lige op i hovedet.

Aner ikke hvor den er nu. Orker ikke mere.

FOR HELVEDE!