Forside Torsdag – det med småt

26 Jul

Jeg troede egentlig jeg havde dagens blogindlæg klar, men så opdagede jeg at det var torsdag og ikke fredag. Feriehjerne!

Det går mere og mere op for mig at der er kæmpeforskel på e-bogforsider og papirbogforsider. Og at en del slet ikke arbejder med den teori i baghovedet. Det er også fint nok i langt de fleste tilfælde, men hvis man gerne vil optimere forsiden til e-boghandlerne, så er der altså ting at gøre.

Du ved du skal have Titel, Forfatter og Forlag på. Som minimum. Hvis altså du har et forlagsnavn du gerne vil vise frem.

Men ved du også, at de gerne skal kunne ses OG læses? Og at e-bogforsiderne ofte kun vises som meget små?

Her er et par eksempler på forsider der lever op til en del krav, men hvor det er svært at se forfatteren eller titlen. Man kan se der står noget, men ikke hvad.

 

 

 

 

 

Og jo, titel og forfatter står for det meste lige under forsiden i butikkerne, men hvis det er rigtigt at dem der skal købe e-bogen kun skimmer forsiderne, så er der måske en øget risiko for at de ikke lige bliver hængende ved de forsider, hvor de ikke på et splitsekund kan se hverken titel og forfatter.

Follow on Bloglovin

Endnu ingen kommentarer

Giv en kommentar