Gammelt l*rt I
9 May
Hvor langt må et indlæg være? Helt stensikkert ikke så langt her. Så undskyld, men jeg havde engang en ultra kort karriere som blogger et helt andet sted, og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Den er død, og sidst jeg skrev på den var da iPad 1 blev lanceret af Steve. Og nu er vi allerede ved 2’eren, og så er det på tide at stoppe bloggen helt tænker jeg. Hov nej, jeg skrev også efter jeg var i New York i maj 2010. Åh Gud, det her bliver svært.
Men jeg kan ikke få mig selv til at smide skidtet ud. Så here goes. Og lige en advarsel: det har intet med e-bøger, e-læsere eller lydbøger at gøre. Det er noget gammelt bras som var sjovt at skrive i 2007-2010, og der er heller ikke særlig meget af det. Så ikke gå videre nu. Lad det dø en værdig død lige her i glemslen. Tak :)
FRIDAY, JUNE 4, 2010: Post New York
Det er slut. Verdens sjoveste og bedste tøsetur. Jeg fik kun skrevet et enkelt indlæg til bloggen, for resten af tiden gik op i shopping, sightseeing og fest.
SATC 2 var en fin oplevelse. Bare det at se den på Manhattan fik os alle tre til nærmest at skrige, sammen med alle de andre, da den gik i gang. Og to af os fik seriøse tåre i øjnene. Selve filmen nåede ikke SATC 1 til anklerne, men ikke desto mindre glæder jeg mig til at se den igen naturligivs. Efter filmen gik vi i byen på Hudson. Meget classy, meget SATC agtigt, og meget meget sjovt. Så sjovt at vi først vaklede hjem kl 5 om morgenen.
Næste dag mødte jeg en iPad og igen kom tårerne snigende. Jeg ved ikke om det er alderen eller om jeg bare har været overtræt i over en uge, men iPad’en var så fuldstændig fin og efter en halv times intens introduktion af flink Apple mand, sagde jeg sådan lidt noncelant: I’ll have one. I love it! Og jeg ved ikke hvor tydelig skuffelsen var da manden fortalte mig, at der lige var det problem, at de ikke havde flere på lager. Men jeg tror den var stor! Den kom næste dag, men der var jeg blevet talt fra at købe den før den kommer til DK. Og når den dag oprinder SÅ tror jeg i øvrigt nok at lillemor ligger i telt uden for Eplehuset.
For ikke at kede Jer med detaljer om vores sidste aften, nat, morgen og en længere beskrivelse af en fuldstændig vild bytur i the Meatpacking District, så vil jeg blot opsummere turen med et par enkelte ord:
Sex and the City 2, Empire State of Mind, shopping, Central Park, Hudson, SoHo, solskin, smadrede fødder, Times Square, Sailors, iPad, Subway, Taxi, cocktails, Meatpacking District, See you next time…
(Og tak til dig der har kommenteret på dette indlæg. Har først set det nu. 11 måneder senere)
SATURDAY, MAY 29, 2010: Pre SATC 2
I dag er det store SATC 2 dag og lige nu her kl 7 om morgenen på et af de rigtige billige men helt helt ok hoteller på Manhattan, føles det som det absolut eneste rigtige sted at se filmen. Bortset lige fra Abu Dabi måske, men lad os nu se hvor meget af filmen de bruger der…
I går var det rejse dag. To ladies afsted kl 5 om morgenen mod the Big Apple. Vi blev, næsten lidt uventet, lukket igennem de helt utroligt mange checkpoints, og efter at have svaret omkring 10 gange på hvem der havde pakket vores tasker, hvornår de var pakket, om vi havde modtaget eller købt noget, og om vi havde genstande i bagagen der kunne minde om våben, plus lidt rejsetid, fandt vi os selv stå måbende og overvældede midt på Manhattan. Som Kirstine sagde: Det er jo min by! Jeg har bare aldrig været der!
Vores hotel er som sagt virkelig billigt, men ganske ok, og så ligger det 45 sekunders gang fra Times Square. Vi kunne ikke lige genkende Times Square i dagslys, men i går aftes da vi gik hjem igen, var der ingen tvivl. Og efter en god del cocktails, var det ret syret at stå der, så vi måtte simpelthen begge lave Japaneren og flåede kamerarene op og stillede hver i sær op til fotografering foran den største SATC 2 “plakat” – måske i verden.
Det var også dagen hvor vi skulle mødes med Louise og familien igen. Det var helt fantastisk at se dem alle, og utroligt at de var ved godt mod, efter at have siddet siden kl meget meget tidligt om morgenen og ventet på at få deres værelse. Værsågod. Slå lige 8 timer ihjel inden i får værelset. I har jo kun 3 små drenge med og jeres 38 kufferter.
I går aftes gik Louise, Kirstine og jeg så ud for at finde noget mad og en cocktail. Det var imellemtiden gået hen og blevet køligt, så vi blev, desværre naturligvis, nødt til at shoppe lidt inden. Vi fandt et perfekt sted at spise og drikke. Lige på hjørnet i et kæmpe lyskryds midt i mellem bygningerne. Og det var fuldstændig fantastisk da regnen begyndte at sile ned og det lynede og tordnede, og vi sad der i tørvejr, udenfor, med mad og en række cocktails foran os. Helt smukt og fabulous!
FRIDAY, MAY 21, 2010: Baby, er du ensom?
Jeg bliver nødt til lige kort at fortælle om vores fredag morgen. Helt fantastisk start på dagen nemlig. Af en eller anden grund har Jacob en trang til at synge Kære lille mormor og andre “sange” fra den genre, og det har han altid haft. Og det har jeg lært/valgt at leve med. Men det har jo haft det bagslag, at mine kære børn også går rundt i tide og utide og synger Kære lille mormor, kære lille mormor, tillykke med din fødselsdaaaag og Mit navn er Sten, dødelødelødelød, med det ekstra ben, dødelødelødelød… Etc. etc.
I morges valgte Jacob så, på sin telefon, at vise Mr Richard, på scenen, synge Kære lille … LIVE. Helt frygteligt, og med Kære lille bedstefar, og Pia, som varianter. Og både Jacob og jeg fortalte pigerne, at det altså faktisk var HELT frygteligt dét der, og at det var absolut første OG sidste gang de fik lov til at se/høre den sang. Det blev de ikke glade ved, for de synes det var fantastisk… Jeeez, hvor har de dårlig smag i den alder!
MEN, nu kommer historiens twist så. Pludselig, da vi har fået tiet Richard ihjel og der igen ånder fred og fordragelighed, hører jeg Clara, på 6 år, sidde og synge Baby, er du ensom? Håber du er Ensom! Og SÅ blev der fest.
TUESDAY, MAY 11, 2010: Visitkort III
Nu er jeg den lykkelige ejer af to bunker visitkort. En pæn og en mindre pæn. Den pæne er ommeren, som jeg fik kvit og frit dagen efter mit brokke visit hos Vesterkopi. Den grimme er bunken af visitkort som jeg havde brokket mig over. Den fik jeg nemlig også med. Helt ok faktisk, for det er ca. det sjoveste i verden at dele visitkort ud, lige i røven af en e-læser peptalk. Med andre ord, så går de hurtigt sådan 200 stk!
Og nu er jeg også klar til at vise den anden side af kortet. Og gå meget meget gerne ind på www.booksnob.dk og se de første spæde tiltag til, hvad der nok går hen og bliver DK’s fedeste og mest snobbede online shop for e-bøger og e-læsere.
WEDNESDAY, MAY 5, 2010: Visitkort II
Hrmf… Har hentet visitkort efter meget lang vente-dag i forgårs. Jeg skulle midt på dagen ned og se et prøveprint hos Vesterkopi på Vesterbrogade. Da jeg kommer ind og det bliver min tur, fortæller den venlige dame mig, at det godt nok er noget pænere, hvis det bliver printet i farver. Øh ja, jo, det er klart, tænker jeg. Hun har jo selv bedt os om at lægger noget cyan bag den sorte farve, og cyan er en farve og kan vel kun ses, hvis man printer i farver og ikke kun i sort-hvid. Tænker jeg. Nå, men prisen steg yderligere trods den minimale dumme-rabat jeg fik, og jeg tog selvfølgelig den pæne sorte med cyan bagved, og ikke den grimme sorte sorte uden cyan, som fremstod helt grynet.
Godt nok. Glad fiser jeg tilbage på arbejdet og når senere akkurat at hente kortene et par minutter før lukketid. Jeg måtte selv tage et kort ud og tjekke at det var ok, og fik blikket: Nu har du jo set et prøveprint tidligere… sååå smut nu. Det var ok, lidt tyndt, men flot sort farve, og jeg var sulten og ville hurtigt hjem.
Vel hjemme (efter utrolig kikset Netto tur i en Netto uden flere poser tilbage til at bære alle de mange mange varer jeg havde købt…) kiggede jeg igen på kortene. Og så viser det sig:
1. at papiret er vildt tyndt!
2. at kanterne er flossede på langt de fleste sider
3. at prisen er vildt høj for så elendig kvalitet og
4. at jeg nu må tilbage til dem og … skabe mig!
Det er jeg nu lidt træt af. Har brokket mig på Twitter og fået en mindre svarstorm tilbage, hvor flere nævnte moo.com og en enkelt pænt tilføjede, at jeg vist havde glemt at spørge fælleshjernen (aka. Twitter) INDEN jeg gik i visitkort mode…
SUNDAY, MAY 2, 2010: Visitkort
Nu er det lige ved at være for real… Jeg skal i morgen ned på Vesterbrogade og se et prøveprint på mit nye visitkort. Og ja, det er ret stort synes jeg. Det koster en milliard for 200 stk, selvom jeg valgte dem uden lak. Dem med lak var virkelig classy, men de kostede 4 milliarder. Og dem uden lak plejede deres kunder i øvrigt at være tilfredse med. Virkelig dårlig sælger må man sige, men jeg håber hun har ret. I får lov til at se den ene side her:
SUNDAY, APRIL 11, 2010: Opfølgning på alt
Da jeg ikke ligefrem har væltet mig rundt i tid på det seneste, er det ikke blevet til mange blogindlæg om mine mere eller mindre fabuløse hverdagsoplevelser. Jeg vil hermed følge op på nogle af mine tidligere indlæg, og jeg ved blandt andet at min kære mor ser herind hver dag, forgæves, og tænker Hvornår f… tager hun sig dog sammen. Det gør jeg nu…
Men hvor skal jeg starte? Mac computeren. Ja, jeg har købt mig min første Mac computer. Fantastisk oplevelse at købe den og fantastisk oplevelse at pakke den ud og starte den op for første gang. Det gik nemlig lige så nemt som med min Kindle. Jeg valgte at købe en MacBook i stedet for en MacBook Pro (undskyld til alle dem der har forsøgt at overbevise mig om at Pro’en var utroligt meget federe) dels fordi den var billigere og dels fordi jeg ganske enkelt ikke orker den der følelse af at gå ud at købe noget helt nyt og lækkert for dagen efter at se den sat ned med 50 procent. Eller dagen after at se en opdatering af Pro’en solgt til samme pris. Dertil kommer at jeg er en anelse impulsiv, og pludselig havde jeg besluttet det hele en lørdag morgen og et par timer senere stod jeg i kø i Eplehuset.
Koncerten med Dave Matthews Band gik fuldstændig forrygende! Jeg stod forrest sammen med Jacob, Camilla og Kenneth. Det krævede gejst og hysteri at nå dertil, men thank God for de andre 3 der var med på den. Billedet her siger lidt om HVOR tæt vi stod.
Med hensyn til Marian Keyes, så er jeg blevet forelsket. Har kværnet den første bog, Sushi for Beginners, med største fornøjelse, og er virkelig glad for at hun har skrevet så mange bøger, der bare ligger og venter på mig. En virkelig god blanding Bridget Jones og Stolthed og Fordom, fyldt med Marc Darcy opførsel, dog uden en Marc Darcy. Men ved en eventuel filmatisering tror jeg faktisk at Colin Firth kunne nuppe rollen som Jack Devine, uden at blive kliche. Nu læser jeg ABC af Ida Jessen. Hende elsker jeg også, men det er ikke nemt at komme så langt ned i alvoren efter et par uger med hjertebanken og grin og tårer med Ashling, Lisa og Clodagh. Gad vide hvor lang tid jeg skulle regne med at bruge på at læse resten af Marian Keyes bøger? Resten af året? Tror i øvrigt det ville kunne medfører en depression, når der ikke var flere titler at tage af. Ligesom min veninde Camilla, der har gemt den seneste Keyes bog i reolen, bare for at have noget at se frem til.
SUNDAY, MARCH 14, 2010: Dave Matthws dag
I dag skal jeg til Dave Matthews koncert med Jacob. Det er 3 år siden siden sidst, og her er et af de mere lalleglade billeder jeg har af mig selv. Mig i midten (!), til venstre er jeg ret sikker på at vi har Tim Reynolds og til højre er der selveste Mr Dave Matthews. Og til dem der skulle være i tvivl eller uvidende om hvad der skete umiddelbart efter dette billede blev taget, så fik jeg hans autograf og var helt og aldeles ulidelig at være i rum med i ca 7 dage. Det tog det faktisk. I 7 dage tænkte jeg stort set ikke på andet. Utroligt!
FRIDAY, MARCH 5, 2010: Thank you SKAT. I love you.
TUESDAY, MARCH 2, 2010: Mac eller PC?
Jeg skal have ny computer og jeg kunne virkelig godt bruge noget hjælp. Skal det være Mac eller PC?
Jeg ved godt hvad jeg bedst kunne tænke mig! Den dyre naturligvis. Ikke fordi den er dyr, men fordi den er alt muligt andet. Og det er her kampen begynder. Den er måske dobbelt så dyr, Mac’en, men den er måske også dobbelt så alt muligt andet. Og kampen er virkelig hæftig for tiden.
Jeg var så kæk at stille dette spørgsmål på Twitter i morges i forhåbning om at der var et par stykker der forbarmede sig over min hjælpeløshed. Og jow tark for filan da:) Her er forløbet i nogen lunde den rækkefølge de dukkede op:
Mit hovedspørgsmål:
Mac el PC? Jeg vil helst Mac og spørger på Twitter for at få det rette svar. *Nogen* mener det er spild af penge. Er det det?
Svar til hovedspørgsmål fra: @marcthrane:
Konverterede selv fra PC til MAC for 3 år siden og har aldrig fortrudt!!! Ingen virus. Intuitiv at bruge. hurtig start og luk. Fedt design. Nem at opdatere. lang batteri tid. ingen PIS.
Svar til hovedspørgsmål fra @jesperdahl:
Helt sikkert Mac. Af mange, subjektive grunde… http://bit.ly/cw42ko men jeg er jo “farvet”
Mit svar til @jesperdahl: Jamen den ER jo lækker og smuk alle vegne. Og dét argument er også meget vigtigt:)
Svar fra @jesperdahl: Jep, og jeg har haft pc før og bruger pc i job, og det må jeg indrømme ikke altid er en fornøjelse(og så er sådan en Lenovo grim)
Mit svar til @jesperdahl: Lenovo er p*sse grim. Stor og klodset og med mærkelige kanter. Harmonerer dog fint med min HTC Touch Diamond.
Svar fra @jsaaby: Check HTC Legend. Harmonerer godt med Mac, paradoksalt nok ;)
Svar fra @jesperdahl: :-) du må da ha dig en iPhone (Mig: ikke så relevant, men alligevel SÅ rigtigt!)
Svar til hovedspørgsmål fra @nightgolfer:
Bestemt ikke. Det er fantastiske maskiner og du vil kun blive glad for den i længden.
Mit svar til @nightgolfer: Ja det tror jeg også. Også for den lille MacBook? Det er ikke til fuldtidsarbejde.
Svar fra @nightgolfer: Ved at drengene på kontoret er vildt glade for deres små 13″ maskiner, både t arbejde & fritid. Snak m/ @a_brixen / @wendelboe =)
Svar fra @Wendelboe: Jeg ville ikke gide slæbe rundt på mere end 13″, og den er fantastisk til alt hvad jeg laver..! ✭✭✭✭✭✭
Svar fra @nightgolfer: Og jeg har ikke noget imod at slæbe på min 17″, men 13″ er helt perfekt til stort set alt du kan finde på =) men ville helt sikkert købe en pro, de er lækrere http://bit.ly/8fKAb5 13″ evt. med extra RAM (4Gb).
Svar fra @jsaaby: Og 13″ Pro’en er ikke voldsomt meget dyrere end alm MacBook :)
Mit svar til @nightgolfer og @wendelboe: Jeg har det også sådan mht at slæbe. Det er jeg træt af pga kæmpe Lenovo. Men Pro’en er jo 1,7K dyere for 13″
Svar fra @nightgolfer: 1.7K dyrere er med sikkerhed worth it =)
Svar fra @Wendelboe: Jeg går ALDRIG tilbage til Win (spildte 10 år der – siden 3.11 gik det ned af bakke).. OSX er mange tusinde kroner værd for mig..
Svar fra @jsaaby: Enig. What he said ! Win 7 er den bedste Win endnu. Men OS X giver bare mening. (Og koster kun 229,-).
Svar til hovedspørgsmål fra @laramulady:
PC! But only because I hate the OS and interface of a Mac. Know that’s what most love, but I had Dell, got Mac, and went back :)
Svar til hovedspørgsmål fra @infonauten: Jeg har ikke hørt nogle pro-mac argumenter der ikke var emotionelt funderede. Køb mac hvis du har en masse penge du vil bruge på en smuk designgenstand. Når den er forældet om et par år skal du igen ud med den store pengepung i modsætning til pc
Svar fra @jsaaby: Så længe det er en bærbar er der ikke meget at gå og opgradere ;). Forskellen er bare at man dryp-opgraderer sin pc. Lige så dyrt over tid. Egen erfaring: Hvis det du skal bruge maskinen til ikke er voldsomt cpu intensivt og kræver løbende opgraderinger… … Så negeres alle argumenter om hw opgradering. Min 2 år gamle iMac holder stadig 100 af samme grund. Og den har fået mig helt af opgraderingsræset. Den kan hvad den skal, og jeg kan alligevel ikke opgradere den. Det giver en dejlig ro, og jeg kan fokusere på kerneopgaven: Bruge maskinen, producere indhold.
Mit svar til @infonauten: Hvad med: Ingen virus. Intuitiv at bruge. Hurtig start og luk. Nem at opdatere. Lang batteri tid? (cc @marcthrane)
Svar fra @infonauten: Efter over 20 år med MS har jeg haft virus 2 gange, begge gange min egen skyld. Intuition er individuel. Win 7 starter hurtigt. Og hvor svære er de automatisk opdateringer? Eller snakker du vista -> win 7-type opdateringer? Batteri er endnu en fordel. Og så er der også http://bit.ly/cjVvlq – hvorfor skifte fra én Big Brother til en anden? (cc @marcthrane )
Mit svar til @infonauten: Ved ikke selv noget om det. Ser kun på hvor lækker den er, og prøver at samle andres argumenter sammen. De er værdsat. Tak!
Svar fra @infonauten: Misforstå mig ikke – jeg er selv fristet. Jeg har bare dels ikke fået saglige pro-argumenter der i mine øjne kunne forsvare pris og dels er jeg særdeles bekymret over deres stadigt voksende Evil Empire-holdninger (begrænsninger i Appstore, f.eks.)
@infonauten til @jsaaby Du har nogle fine betragtninger om, hvorfor mac er godt for dig. Det er DIN oplevelse. Jeg (eller @BeritLund ) kunne have en anden.
Svar fra @jsaaby: Helt klart. Det er også det jeg hører fra mange andre Mac brugere dog. Men det er klart man skal overveje behov.
Svar fra @spiri: Sådan er det vel altid. Man kan sjældent komme med en objektiv vurdering af om noget er godt.
Svar fra @jsaaby: Jeg vil gerne indskærpe at jeg er yderst subjektiv når jeg prædiker Mac. Min Mac og jeg deler følelser ;D
Svar fra @spiri: Jeg elsker også min Mac meget højt. Men derfor er jeg også forsigtig mht. at “sælge” det til andre :)
Svar fra @jsaaby: Mac har formået at gøre noget pc aldrig har kunne for mig: Skabe ro, og følelser for den ;) Iøvrigt interessant at følelser og tilhørsforhold er en del af Mac argumenter. Mens jeg på en pc udelukkende ville snakke tal. Kvalitativ vs kvantitativ. Interessant, pudsigt.
Svar fra @spiri: Ja, det er det faktisk. Jeg ved ikke helt hvad det er der gør det, men jeg høre det fra mange synes jeg :) Jeg er så tilpas nørdet at jeg også kan finde på at kigge på specs hos en Mac :D
Svar fra @jsaaby: Se deres markedsføring af iPhone vs winmo. De snakker muligheder/oplevelser. Winmo snakker ofte tal.
Svar fra @spiri: Det er måske faktisk derfor jeg ikke har en iPhone, men en Android. Jeg kan godt lide lidt mere info
(og her følger lidt Android vs iPhone hejs som svar:)
Svar fra @jsaaby: Der er jeg så en narcissistisk attentionwhore det bare vil bruge løs. Det handler om mig og mine behov. Ikke.. … Om teknikken i telefonen. Så længe den ikke er i vejen, anser jeg den som ligegyldig. Det sagt, er jeg åben for at skifte til Android, som eneste anden platform. Hvis ikke usability oplevelsen lider, og mine behov tilfredsstilles. Det kan android ikke endnu for mig.
Svar fra @infonauten: Jeg tror at det at brugeren “bonder” med sin mac er centralt, nu jeg får tænkt efter. Den skal jeg lige tygge på.
Svar til hovedspørgsmål fra @hansfagt: Mac fortryder du ikke. Og en Mac kan være både en PC og Mac på samme tid, hvis du har brug for det. #winwin
Svar til hovedspørgsmål fra @jsaaby: Når først man har arbejdet med en Mac forstår man hvorfor. De ser godt ud, OG man skal kun koncentrere sig om at bruge. Dejligt!
Du vil altid kunne finde nogen i religionskrigen Mac vs Win, der er anti-Mac. Come join the cult, vi har det fedt, og god karma:)
Svar til hovedspørgsmål fra@Spellamina http://www.youtube.com/watch?v=C5z0Ia5jDt4
Svar til hovedspørgsmål fra @zuneholm Som en ren fordomsPer vil jeg svare Ja!
@mikkl slutter showet af med denne kommentar: At stille Mac vs PC-spørgsmålet på Twitter er som at trykke på en meget gul bums. Resultatet er eksplosivt og ikke altid kønt. cc @BeritLund
Og til sidst opfordrer @worsaae: Send også gerne konklusionen og argumenter til alle os!
Jeg vil elske at få endnu flere kommentarer på dette indlæg. Jeg trænger naturligvis til at høre, at det eneste rigtige er at købe en MacBook. Nu! (De shipper indenfor 24 timer). Men hvis der er argumenter i mod det, så hører jeg også gerne lidt flere af dem.
PS: Argumenterne for PC skal være ualmindeligt gode, for jeg skal til New York om nogle måneder, og jeg kan helt tydeligt se for mig, at jeg pakker både min Kindle og min MacBook ned i kufferten. Den der iPad som jeg kan se for mig pakke ud, når jeg kommer hjem fra New York, ved jeg ikke helt hvor kommer fra…?
SUNDAY, FEBRUARY 21, 2010: Madam Keyes
Efter veloverstået krimi uge med Lars Kepler og Hypnotisøren, har jeg nu lånt 3 Marian Keyes bøger. Jeg glæder mig til at læse dem, eller til at starte med den første: Sushi for Beginners. Det er så lyserødt og lækkert på samtlige covers, at det næsten må være noget for mig. Den sidste hun har skrevet er oven i købet guld farvet. I love it!
FRIDAY, FEBRUARY 19, 2010: Tak til hende deroppe
Jeg har hele dagen følt trang til at sige tak! På vej til arbejde hørte jeg pludselig noget bagved mig på cykelstien. Jeg så mig halvhjertet tilbage og tænkte, at det nok var en der tabte noget, og at de nok selv kunne klare at samle det op igen. Jeg cyklede videre med en velkendt snert af dårlig samvittighed over ikke at have set ordentligt efter, for tænk hvis det faktisk var en der væltede, eller en der kørte en anden over, eller det der var værre. Tænk nu hvis, og så kører man bare videre. Bla bla bla. En eller anden skal man jo diskutere med når man har 25 kedelige minutter på arbejde hver dag og når ens HTC ikke duer til at spille radio uden at den ringer op til folk i tide og utide… Og det er så mig selv det går ud over.
Midt i min dårlige samvittighed/retfærdiggørelses-diskussion-med-mig-selv, vælter det pludselig ned fra tager liiiige foran mig. Jeg ser det i slowmotion og taber helt pusten, da min krop forbereder sig på at få et ordentligt læs sne og is lige i skallen. Men det sker ikke. Det lander til gengæld i en kæmpe bunke lige foran mig og da cyklen stopper får jeg bare et enkelt lille bitte læs i panden.
Mine knæ rystede så meget og mit hjerte kunne næsten ikke komme i gang igen. Og da jeg vender mig om står der to mennesker med åben mund og spørger lige så forsigtigt om jeg er ok?
Ja. TAK!
PS. Jeg tror måske at jeg faktisk cyklede i slowmotion og dermed undgik det værste?
Piist… Jeg synes at ordet tøsne er grimt og svært helt nøjagtigt at vide hvor i man skal ligge trykket.
TUESDAY, FEBRUARY 9, 2010: Ingen bog snob
Jeg er for tiden opslugt af en ny krimi, svensk naturligvis, af Lars Kepler. Det er jeg dels fordi den er hypet så jeg sjældent har oplevet noget lignende. Jo måske lige med Dan Brown, men der havde folk jo også noget at have forventninger i kan man sige. Det har folk ikke rigtig nu, eftersom det er den første af Lars Kepler. Og dels fordi jeg har vundet en signeret udgave af bogen via Twitter, hvor jeg følger @Gyldendal og hørte om konkurrencen.
Selvom jeg sluger bogen og den fanger mig ligesom Stieg Larsson gjorde det, så er det bare sådan at jeg føler det er helt uden for scope lige pt. Jeg vil jo gerne være boghandler og gerne en rigtig dejlig snobbet en, og så nytter det ikke rigtig noget at vælte sig i krimier, vel? Og så er det ikke engang en femi krimi, men en krimi hvor de to der skal opklare skidtet er mænd. Troede dog ærligt at Joona var en kvinde de første mange sider, men nej, hun er en mand. En finsk mand. Så det gælder ikke, og jeg kan ikke på nogen måde forsvare at læse den lige nu, hvor det eneste jeg burde læse er virkelig gode, velanmeldte, femi/chick-lit/whatever skønlitteratur. Og iværksætter/selvudviklings/blivvildtrigpådennemmemåde litteratur.
THURSDAY, JANUARY 28, 2010: iWant iPad
Jeg er blevet forelsket. Det skete i går aftes ved 18 tiden dansk tid sammen med 1.000.000 vis af andre. Den nye iPad blev præsenteret i San Fransisco og jeg må bare sige: iWant So Ein Ding!
Anders Høeg Nissen fra Harddisken på P1 har skrevet lidt om den her til morgen: Hele verden i hænderne? og jeg så denne præsentation i går: http://www.apple.com/ipad/
SUNDAY, JANUARY 24, 2010: Kæft de’ koldt
Ja, jeg må af med det. Det er så pissekoldt at man knapt nok kan gå ned til søerne for at gå på isen uden at tæer og fingre skal sættes af på hjemvejen, – vi går jo lige forbi Riget kan man sige, så hvorfor ikke få det overstået med det samme og undgå al den smerte og dårlige lugt fra koldbranden?
SUNDAY, JANUARY 10, 2010: Kæpjuice?
Nu er det søndag aften, og i morgen skal vi på arbejde igen. Ikke værd at skrive mere om her nu. Men så sidder jeg her på sofaen og tumler lidt rundt og får ikke rigtig lavet noget af det jeg burde, og så kommer jeg i tanker om noget min lille super Sofia sagde forleden aften, da jeg havde været så kreativ til aftensmaden at servere pølser. Hun kigger op på mig med store spørgsmålstegn i øjnene mens hun rækker hånden hen til ketchuppen. Og jeg spørger hende hvad hun vil have. Og hun siger, lidt lavt og lidt genert, Må jeg få lidt… ke?. Lidt hvad? siger jeg så. Og hun tager mod til sig og siger: Lidt … kæpjuice? Må jeg? Og så fuldstændig upædagogisk som jeg kan overhovedet kan være, dør jeg af grin lige på stedet. Det er simpelthen så sjovt at jeg slet ikke holde til det, og i virkeligheden er det noget af det sødeste jeg kan komme i tanker om lige nu. Jeg sidder 5 meter fra hende, og jeg savner hende og har lyst til at gå ind og ligge mig ved siden af hende i hendes lille seng og ae hende. Helst ville jeg ligge imellem dem begge to, Clara og Sofia, og så kunne Jacob ligge på langs over vores hoveder og passe godt på os alle tre.
Og så kunne vi lige forlænge weekenden med en enkelt dag i morgen…
FRIDAY, JANUARY 8, 2010: New York City
Hello (sagt som Carrie ville have sagt det)
Så har jeg og Kirstine, min medsammensvorne, bestilt billetter til New York i slutningen af maj. Vores primære grund til at rejse derover netop der, er at Sex and the City 2 har premiere. Ja, bare kald os overfladiske miljøsvin og alt muligt andet, for vi ved jo godt, at det bare bunder i rendyrket misundelse. Vi glæder os fuldstændig sindssygt og det er så utroligt heldigt at min San Diego veninde netop skal til at flytte tilbage til DK med hele familien og lige præcis dér har planlagt en uge i Boston og nogle dage på stiletter i New York. Dét er SÅ god stil at jeg næsten ikke kan være i mig selv af begejstring.
SUNDAY, JANUARY 3, 2010: Min første Kindle experience
Endelig har jeg fundet tid til at lege med min Kindle. De første tre uger var den eneste kontakt jeg havde med den 3 x opladning. Meget trist form for kontakt skulle jeg hilse og sige, og det tegnede rigtig skidt da jeg dagen før juleferien fik stukket en papir bog i hånden, med en kraftig opfordring om at læse den. Så jeg læste pligtskyldigt min bog Timerne færdig, og påbegyndte The White Tiger af Aravind Adiga. I papir udgaven vel at mærke. Men Berit’s Kindle trak og trak, og til sidst begyndte jeg at tænke på noget jeg skrev på Twitter da jeg fik bogen udleveret: Har lige fået The White Tiger stukket i hånden til juleferien. I papir! Putter den ind i min #Kindle når den skal læses. Så det gjorde jeg, og her følger lidt om hvordan det gik til.
Først skal den jo tændes. Det er nemt, og sjovt at få kommentarer som: Kan man ikke slukke den helt så den ikke står og bruger batteri når du ikke læser i den? Det er ikke nødvendigt. Den bruger primært strøm til at indlæse nye sider som jeg forstår det.
Shop
Så klikker man på MENU knappen og her er forskellige valg muligheder. Du kan blandt andet vælge Shop in Kindle Store. Kindlen hopper da med det samme og uden yderligere besværligheder på det medfølgende trådløse netværket, og så er du i Storen. Her kan blandt andet vælges Books, Newspapers og Magazines. Jeg valgte Books og søgte på The White Tiger i søgefeltet. Nemt. Meget nemt! Jeg valgte den rette titel som lå øverst på resultatlisten, og frem kom en side med de sædvanlige informationer samt en store Buy knap. Med Amazons 1-Click betaling krævede det kun ét klik på denne Buy knap, og efter 5 sekunder lå bogen på min Kindle – klar til at læse. Fantastisk
Læs
Der er en del fordele og måske et par enkelte ulemper når jeg læser på min Kindle. Fordelene er der flest af og de er sjovest, så dem starter jeg med. Det er en fordel at linjerne er kortere end i bogen. Det øger i hvert fald min læsehastighed betydeligt. Og det kan i øvrigt ændres så linjerne bliver længere eller kortere – faktisk tror jeg det er bogstaverne man kan vælge større eller mindre. Det er også en fordel at jeg kan ligge på siden og læse uden at skulle holde bogen i strakt arm på hver anden side. Jeg kan bare blive liggende og det eneste der kræves er et klik på Next page knappen. Jeg har det i øvrigt med at falde hurtigt i søvn når jeg læser (et syndrom jeg ikke kender navnet på…) og så er det en fordel at kunne ligge og læse på siden, så jeg ikke får bogen i hovedet. En Kindle vejer ikke meget men den er lavet af et noget hårdere materiale end en papir bog. Av! Andre fordele er at når jeg har været væk fra den og den er gået på stand by og jeg vil tilbage, så viser den automatisk den sidst læste side. Man kan også søge i bogen og man kan tilføje noter. Helt fantastisk!
Enkelte ulemper
De få ulemper jeg indtil videre er stødt på, er for eksempel det KLIK der fremkommer HVER gang jeg vil bladre. Det kunne godt gå hen og gøre at jeg ikke kan sidde ved siden af Hr. Lund og læse en aften, mens han muntrer sig med en eller anden japansk film. Desuden er siden lidt mørk. Det kan muligvis ændres, men jeg har endnu ikke fundet ud af hvor.
Jeg er overordnet meget begejstret for brugervenligheden. Det bliver et kæmpe hit og jeg glæder mig nu endnu mere til at læse end jeg gjorde førhen.
JESUS. Jeg stopper nu. Men dette var kun 2010. Mener dog nok at huske at det var der jeg var mest aktiv, så de tidligere år er forhåbentlig kortere.
Endnu ingen kommentarer