Social Fredag

22 Jun

Fredagene vil fremover indeholde et eller andet socialt her på bloggen. Og med socialt mener jeg ikke “en rundkreds og en guitar”-socialt. Jeg mener et eller andet socialt medie.

Jeg er selv storforbruger af lige lovlig mange sociale medier, og jeg er af den overbevisning, at hvis man kan finde ud af at bruge de sociale medier i et eller andet omfang i forhold til sin selvudgivelse, så er man rigtig godt kørende på salgsfronten.

I dag vil jeg fortælle om, hvordan jeg har gjort denne side, www.beritlund.com, social. Om det virker, har jeg jo hver Social Fredag fremover til at berette om.

Hvis du ser ude til højre på siden, kan du se en boks, der hedder SOCIALT. Her har jeg, ganske kort fortalt, gjort det muligt for dig, at følge mig rundt omkring på andre sociale medier.

Den øverste knap gør det muligt at følge bloggen med Bloglovin. Bloglovin er for mig helt nyt, og det er altså en side, hvor du kan finde dine yndlingsblogs og følge dem. Så får du hver dag en email med en oversigt over nye indlæg fra de blogs du følger. Jeg har nu en enkelt der følger denne blog, og det er mig selv. Men det skal jeg forsøge at ændre på ved at smide en stor Follow this blog… knap på forsiden. Og lad os så se, hvordan det arter sig. Man ved jo aldrig med de her store planer jeg har, vel?

Under Bloglovin-knappen, kan du se 5 mindre ikoner. De linker til min Facebook profil, min Twitter profil, min LinkedIn profil, min Pinterest profil og min Instagram profil. Det er alle sociale medier jeg bruger ofte, og hvor jeg gerne vil have flere til at følge mig, så de kan se, hvad jeg har på hjerte i forskellige situationer.

For eksempel er jeg i fuld gang med at skrive en bog for selvudgivere af e-bøger: Sådan Selvudgiver du din E-bog hedder den, og den vil jeg jo gerne kunne dele med så mange som muligt på forskellige platforme både før, under og efter dens tilblivelse.

Jeg håber at jeg fremtidige Sociale Fredage husker at give eksempler på, hvordan andre selvudgivere bruger de sociale medier i forbindelse med deres bøger.

Opskriften på at få ikonerne til at se ud som her til højre kommer en af de næste fredage :)

3 Responses to “Social Fredag”