Kød…
11 Jan
Sender lige et ønske ud i universet, i håb om at det en dag vil gå i opfyldelse naturligvis…:
Berit Lund – altså hende med bøgerne, ønsker sig brændende at få lov til at overtage beritlund.dk. Lige nu er beritlund.dk ejet af en anden Berit Lund – altså hende med kødet.
Sådan. Wish sent off.
For prøv at forestille dig at Berit Lund, mig, henvender sig seriøst til en virksomhed om et samarbejde. Det kan man faktisk godt forestille sig ik?
Prøv så at forestille dig, at jeg ved en fejl, henviser til www.beritlund.dk for at læse mere om blah blah blah… Heller ikke svært at se for sig vel?
OG prøv så en sidste gang at lukke øjnene og forestil dig, at Berit Lund med bøgerne får en mail tilbage, hvori der nogenlunde står:
Kære Berit,
Tak for din henvendelse, men vi har desværre ikke kølefaciliteterne til at føje kød til vores sortiment ;-)
Så kære univers, og dig Berit Lund, Slagter, må jeg ikke nok få lov til at eje beritlund.dk? Du får en e-bogslæser for det.
Mange hilsner fra Berit Lund, BookSnob, www.beritlund.COM
PS: Skulle du være i tvivl, er ovenstående altså ikke fiktion…
Endnu ingen kommentarer